|
|
Var en købmandssøn fra Kerteminde. Han fik sin kunstneriske uddannelse på Zahrtmanns Skole i København, hvor han blev en del af den gruppering, der gik under navnet "Fynboerne".
Han opførte i 1901 sin villa på Møllebakken i Kertemindes nordlige udkant, hvor han flyttede ind sammen med malerhustruen Alhed og deres to drenge.
Gennem et langt og kunstnerliv havde Johannes Larsen en meget stor produktion af oliemalerier, akvareller og grafiske arbejder.
På ekspeditionen lavede han 615 tegninger af landskaber foruden en mængde vignetter med fuglemotiver ca. halvdelen af tegningerne blev bragt i "De Danskes Øer".
Hans tegninger er udtryk for en umiddelbar landskabsopfattelse. Tegningerne, udført i tusch med stålpen, blev lavet færdige til reproduktion på stedet. Hver tegning tog ca. et par timer, og ofte nåede han op på 4-5 an dagen. Johannes Larsens store ornitologiske interesse og sagkundskab udmøntedes i en fuldstændig fortegnelse over de fuglearter, ekspeditionen mødte på hver enkelt ø.
Selvom hans motivvalg spændte vidt - med hovedvægt på naturskildringer er han for eftertiden blevet stående som "fuglemaleren"
Akvarellen med de springende marsvin blev brugt som plakat til bogværket "De Danskes Øer", som Johannes Larsen lavede sammen med Achton Friis. I løbet af 4 år rejste de i den ombyggede bæltbåd "Rylen" rundt til 132 danske øer, som blev beskrevet i ord og streg.
På den allerførste ekspeditionsdag, den 24. Maj 1921, observeredes disse springende marsvin ved Fyns Hoved, hvilket de tog som et godt varsel for rejsen. Johannes Larsens skitse blev 5 år senere omsat til akvarel. Bogværket "De Danskes Øer" blev en enorm succes, som blev genudgivet flere gange siden.
|