De Danskes Øer
EKSPEDITIONERNE til "DE DANSKES ØER"... Fortsat
Det er to kunstneres iagttagelser, der ligger til grund for "De Danskes Øer". Set med nutidens øjne er det vigtigste udbytte af rejserne nok det billedmateriale, de hjembragte. Achton Friis lavede 70 portræt-tegninger og tog ca. 700 fotografier.

Johannes Larsen lavede 615 tegninger af landskaber foruden en mængde vignetter med fuglemotiver ca. halvdelen af tegningerne blev bragt i "De Danskes Øer". Johannes Larsens tegninger er udtryk for en umiddelbar landskabsopfattelse.

Tegningerne, udført i tusch med stålpen, blev lavet færdige til reproduktion på stedet. Hver tegning tog ca. et par timer, og ofte nåede han op på 4-5 an dagen.

Johannes Larsens store ornitologiske interesse og sagkundskab udmøntedes i en fuldstændig fortegnelse over de fuglearter, ekspeditionen mødte på hver enkelt ø.
Åledrivkvaser med drivvod, som er hængt til tørring i masten, for anker ved Vejrø.

Udgivelsen af "De Danskes Øer" i 1926-28 blev så stor en succes, at Achton Friis og Johannes Larsen fortsatte samarbejdet, der senere resulterede i udgivelsen af "De Jyders Land" 1932-33 og "Danmarks Store Øer" 1936-37.

Tilsammen udgør værkerne, der under et går under betegnelsen "De Danskes Land", en enestående Danmarks-beskrivelse. Johannes Larsens tegninger til værkerne blev i 1943 købt af Ny Carlsberg fondet og skænket til Kobberstiksamlingen. Achton Friis' tegninger købte Johannes Larsen Museet i 1991 af hans søn, Claus Achton Friis.
  • Download siden fra www.dedanskesøer.dk i pdf-format.
Den gamle sømand på RYLEN`s fordæk.
Tilbage
2003-2007©WAGNERDESIGN.DK